Gundestrup karret kan muligvis opfattes som modul tænkning. Der er tegn på at druiderne fra den tid (britiske øer) var bange for at gemme større sturkturer, tekst og symboler, af frygt for at romerne og andre klaner ville destruere symbolerne, og dermed opleves arkæologisk at de vigtigste tegn på skrive kunst, symbolik og personlighed er gemt på smykker og småstykker såsom guld-skibe eller kamme, som kan samles til en enhed, af den som ‘druiden’ kender ‘koden’. Gundestrup karret er jo et smukt bevis på at den største struktur som har overlevet netop blev skildt ad, fjernet fra magt-centrum og gemt et øde utilgængligt sted … og dermed overlevede til idag.

Vores tisdalder er måske en ny revolution, fordi DNA tidsbestemmende teknologier, matematiske modeller og matrixer, og måske ikke mindst hurtig enkel og international samarbejde på sociale og andre platforme – gør at de alt for snævre lokale og statslige interesse i falske fortællinger har en chance for hurtigst muligt at blive vasket væk.

Derfor foregår parallelt med Mors-Thy Land transcription et studie i Gundestrup karret parret med de figurer som findes på kirkerne og andre steder i dag især på Mors-Thy. Det kunne principielt forankre karret lokalt. Det er jo uden at aktivere den måske urigtige lokale jante-lov, ikke utænkeligt at karret på sin yderside illustrere faktiske ‘levende’ personer i lokal området i Nordjylland i en union, og vores klaners historie fortælling inclusive oprindelse og dynamiske tro, er skildret på indersiden. Det er tillige muligt at karret er en udtryk for en tradition af for eksempel læder stykker formede på denne måde og samlede, eller andre materialer såsom træ, knogler, og kan være formede her i landene og så sendt til et andet sted for udarbejdelse i sølv, således at karrets fortællinger er lokale mens smede arbejdet er udenlandsk.

Et af de næste projekter er at kigge på om vores kirkers apsis i Thy-Mors Land er som måske også skal opfattes som moduler i form af   et helt rund ‘brøndhus’ udvirket i fjerne egne, og transporteret og samlet omkring vores hellige kilder under vores måske Keltiske/ jern-alder eller ‘anglo-saxon’ tro-system som mere eller mindre er forløber til Asa troen sådan som man kan udlede det af bla moderne Britisk forskning baseret på de nye teknologier. Således blev ved kristendommens indførsel som statsreligion den ene halvdel af brønd-huset muligvis skåret fra og flyttet til en anden kilde, teori som vi vil prøve at få tid til at checke, og dermed forblev den ‘mandlige’ brønd med ofte symboler typisk af mandlige hoveder og senere efter døden bliver guder … den ene halvdel stående, og man byggede hvad i dag er kirkenes kor til hvod den fjernede halvdel stod som vel blev den ‘kvindelige’ side, hvor de vel kunne synge deres salmer, som de ældre mænd ikke kendte men kun sønnerne gjorde for antageligt var kvinderne typisk kristne per tradition. Dette også fordi ikke et eneste tempel fra anglo-saxon tid er fundet i Storbritanien indtil i dag … er der måske nogen i Skandinavien eller andre steder, og dermed må vi konkludere at de eneste mulige ‘faste’ tempelstuktur er brøndene. Og det stemmer jo helt overens med det føromtalte modul–lego system, at kun brøndene som en ‘praktisk’ vandværk blev stående efter fjendens udraderinger, og dermed er ældre end en hvilket som helst klan, når fjenden kom og udraderede alle tegn på den forrige klans tro.